Odsherred og Nordsjælland

 

3 dage fra 09.06 – 11-06.2021

Tryghedsgaranti – Pengene retur ved aflysning grundet Covid-19

Kom med på turen der går tværs over Sjælland. I det naturskønne Odsherred ligger Danmarks største vingård, Dyrehøj. Den slår vi turen forbi og vi smager selvfølgelig også på de dejlige dråber. Vi skal også besøge den store Polarfarer Knud Rasmussens hus og vi dykker ned i historien når vi besøger Nationalhistorisk museum, der har til huse i det imponerende Frederiksborg Slot. Derudover har vi skønne ophold i Rørvig og Holte.

Dagsprogram

1. dag

Når vi har fået buskaffe og et rundstykke, sætter vi kurs mod Sjællands vestkyst. Hen på formiddagen ankommer vi til Danmarks største vingård, Dyrehøj. Vi får en rundvisning i deres vineri og i marken, dernæst slutter vi af med smagsprøver og en dejlig frokost i de skønne omgivelser. Der bliver også mulighed for at besøge deres butik og galleri. Hen på eftermiddag, fortsætter vi op igennem det naturskønne Odsherred og slår en smut forbi Café Udsigten.

Herfra er der en af Danmarks nok smukkeste udsigter over Sejerøbugten. Vi får kaffe og kage på terrassen, inden vi kører mod Rørvig. Her bliver vi indkvarteret på Hotel Rørvig Centeret og om aftenen spiser vi en fællesmiddag. Hotellet ligger ikke langt fra havnen og hvad er bedre end en gåtur på havnen en sommeraften med en is i hånden.

2. dag

Efter en god morgenmad siger vi farvel til Rørvig og tager den hyggelige færgeoverfart til Hundested. Her starter vi ud med at besøge den store Polarfarer Knud Rasmussens hus. Huset er smukt beliggende i området ved Skansen i Hundested, lidt nord for Hundested Havn. En af de dygtige museumsværter vi vise os rundt og fortælle mere om det ikoniske hus, hvor Knud Rasmussen arbejdede mellem sine mange ekspeditioner i Grønland.

Vores spændende besøg slutter lidt før middag og kører nu op langs Sjællands nordligste kyst og over mod Gilleleje. Byen har formået at bevare det oprindelige fiskerlejes charme og idyl, det er netop på byens havn vi spiser dagens frokost. Hen på eftermiddagen kører vi mod Helsingør, hvor der bliver tid på egen hånd til at opleve byen eller se nærmere på det imponerede Kronborg Slot. Dagen slutter vi af på Comwell Hotel i Holte med et dejligt ophold og middag.

3. dag

Vi starter vores sidste udflugtsdag med et godt morgenmåltid på hotellet, inden vi pakker bussen og begiver os ud i Kongernes Nordsjælland. Vores første stop bliver ved Fredensborg Slot ved Esrum Sø, hvor vi går en lille tur op til slottet, som har særstatus som dronningens mest benyttede residens. Derfra kører vi til Frederiksborg Slot, som er Danmarks største slot og et af de smukkeste. Omgivet af en helt enestående nyanlagt slotshave fremtræder slottet imponerende. Under vores rundvisning på slottet, ser vi de flotte sale og den store samling af våbenskjolde, som repræsenterer adelsslægter og andre af fortidens betydelige slægter. Til frokost spiser vi et godt måltid på Spisestedet Leonora, der ligger lige ved slottet.  Efter et par dejlige dage med skønne oplevelser kører vi nu tværs over Sjælland og videre mod Fyn og Jylland.

Hotel

Hotel Rørvig Centeret
Vi har et dejlig ophold på Rørvig Centeret, der er nabo til den idylliske Rørvig havn og nyder samtidig godt af at have noget af Danmarks smukkeste natur lige uden for vores hoveddør.

Comwell Holte
Hotellet ligger naturskønt i Nordsjælland ved Rude Skov og Vaserne. Når du træder ind på hotellet vil du fornemme den imødekommende atmosfære. De gør alt for altid at være på forkant med gæsternes ønsker.

Hotel Rørvig Centeret

Hotel Comwell Holte

REJSEFAKTA OG TILMELDING

Pris pr. person: 3.695 ,- Enkeltværelsestillæg:  400,-

Inkluderet:
  • Buskørsel i 3 dage inkl. bro og færgeafgift
  • 1 nat på Rørvig Centeret m. morgenmad og middag
  • 1 nat på Comwell Borupgaard m. morgenmad og middag
  • Rundvisning, smagning og frokost på Dyrehøj Vingaard
  • Kaffe og kage på Café Udsigten i Odsherred
  • Rundvisning i Knud Rasmussens Hus
  • Frokost i Gilleleje
  • Tid på egen hånd i Helsingør
  • Rundvisning på Frederiksborg Slot
  • Frokost på Spisestedet Leonora
  • Chauffør som rejseleder

Opsamling fra:

  • Randers
  • Aarhus
  • Horsens
  • Vejle
  • Kolding
  • Middelfart
  • Odense
  • Nyborg