Østrig, Schweiz og Liechtenstein 26.09 – 02.10.2020

Bustur i 7 dage

På tur med Ebba og Jan

Efter mere end 25 år på landevejene for de graa busser, lægger Ebba og Jan efter sæson 2020, mikrofonen og kørerhandskerne på hylden. Igennem de mange år har de kørt et væld af spændende busture med en masse glade gæster. Derfor er dette chancen for at du kan tage med på en sidste bustur med Ebba og Jan.

1. dag – 26. september

Vi kører tidligt fra vores opsamlingssteder og starter dagen med en kop kaffe og et rundstykke. Derefter går turen sydpå, hvor vi krydser grænsen i løbet af formiddagen. Dernæst kører vi ned gennem Tyskland, hvor vi har en overnatning undervejs.

 

2. dag – 27. september

Efter morgenmaden sætter vi kurs mod vores værtsby Feldkirch, Østrigs vestligste by.

Vi ankommer i løbet af eftermiddagen og går en tur i den hyggelige middelalderby og nyder udsigten fra Schattenburg. Ophold de næste dage er på det meget centralt beliggende Central Hotel Löwen, hvor vi også spiser aftensmad.

 

3. dag – 28. september

I dag skal vi over grænsen til Schweiz. Vi følger en meget smuk rute igennem Wildhaus til Schwägalp for foden af bjerget Säntis. Her er der mulighed for at komme med den imponerende svævebane op til toppen i 2502 meters højde (ej inkl.) I godt vejr kan opleves en panoramaverden uden lige. Vi kører videre via Urnäsch og besøger Schaukäserei i Stein.

Vi er jo i det skønne Appenzellerland, hvor fremstilling af ost altid har været en tradition og vi skal naturligvis have et par små smagsprøver. Køreturen bringer os videre til byen St. Gallen, hovedbyen i Kantonen af samme navn. Her skal vi besøge den imponerende barokke katolske domkirke. Kirken hænger sammen med klostret og begge dele kom på Unesco Verdensarvsliste i 1983. På hjemturen kommer vi til at følge Bodensøen på en kort strækning omkring Arbon og Rorschach og via Rhindalen går det hjem mod Feldkirch igen.

 

4. dag – 29. september

Men først går turen til vel nok Schweiz’ bedst bevarede landsby, Werdenberg. Her går vi en lille tur langs søen og nyder synet af de smukke gamle huse og slottet. Vi passerer grænsen til Liechtenstein ved den sydligste by Balzers og kort efter er vi fremme i hovedstaden Vaduz. Her residerer landets fyrste Hans Adam d. 2. og ellers er den lille by kendt for kunst, frimærker og så er vi jo ellers også i et land, hvor finanssektoren er af stor værdi for landet og bankerne beskæftiger mange medarbejdere. Her kan I drikke kaffe, spise is, se på gallerier og købe frimærker. Efter besøget i et af verdens små lande går turen hjem til Feldkirch.

 

5. dag – 30. sepetember

I dag skal vi besøge en af Europas smukkeste panoramaveje. Turen går via Bludenz og den kønne Montafondal for enden af denne begynder Silvretta højalpevejen. Eventyrlige landskaber med hårnålesving bringer os op til Bielerhöhe – 2032 meters højde. Her ved den opdæmmede sø holder vi en pause. Turen går videre gennem den smukke Paznaundal og op i Arlbergpasset. Vi besøger lavinemuseet i Galtür, hvor der skete den alvorlige lavineulykke i 1999. Her får vi forståelsen af de enorme kræfter, der er på spil, når man bor i Alperne. Efter en oplevelsesrig dag i de høje bjerge er vi tilbage på vores hotel sidst på eftermiddagen

 

6. dag – 01. oktober

Efter morgenmad siger vi farvel til Feldkirch og kører længere nordpå til den hyggelige by Rothenburg ob der Tauber. Byen er altid et besøg værd – og skulle man lige stå og ”mangle” et stykke julepynt en sommerdag, kan det købes i julebyen. Vi hygger os i byen med de flotte gamle bindingsværkshuse, inden vi forsætter til vores overnatningshotel, hvor vi er fremme til aften.

 

7. dag – 02. oktober

Vi er nu nået frem til turens sidste dag, hvor vi efter morgenmaden pakker bussen og fortsætter mod grænsen, hvor vi gør et stop og der bliver tid til at handle lidt ind.

Rejsefakta

Pris pr. person:

Enkeltvær. tillæg:

Kr. 6.099,-

Kr. 1.200,-

Prisen inkluderer

  • Bustur i 7 dage
  • 1 nat på Hotel Eydt halvpension
  • 1 nætter på Hotel Rennscuh med halvpension
  • 4 nætter på Central Hotel Löwen med halvpension
  • Dag til dag program
  • Entré Schaukäserei Stein inkl. en lille ostesmagning
  • Entré Alpinarium Galtür
  • Rejseleder

4-stjernede Central Hotel Löwen, Feldkirch

Dejligt hotel der ligger i hjertet af Feldkirchs historiske gamle bydel, lige under Schattenburg. Der er restaurant og bar på hotellet. De rummelige og moderne værelser har faldskærms-tv med satellitkanaler, skrivebord og eget badeværelse med hårtørrer

Opsamling fra :

Aarhus, Skanderborg, Horsens, Vejle
*Andre opsamlinger kan aftales.